søndag den 23. november 2008

Agilityåret 2003 fra Border Collie Klubbens Årbog

Agilityåret 2003

2003 blev endnu et spændende agilityår i border colliens tegn. Border Collien er uden sammenligning den mest populære hunden indenfor sporten og det er jo ikke uden grund. Deres smittende arbejdsglæde og iver, og flotte, graciøse bevægelser på banen vækker altid beundring. Der er intet, der som en border collie i fuld fart gennem slalommen, kan få udefra kommende tilskuere til at måbe. Border collien er altid parat til at yde sit bedste og bringer på den måde og så det bedste frem i de mennesker, som er så heldige at dele deres liv med dem.

Nå, men vi jo hellere komme videre med en gennemgang af de border collier, hvis resultater i årets løb bragte dem helt til tops. Som I vil se af resultaterne var der mange gengangere mellem vinderne fra sidste år og de forskellige konkurrencer blev domineret af ret få hunde.

Hvis starter vi BCK’s eget regi, så blev der d. 23. september afholdt Border Collie Dag. En begivenhed som forekommer hvert 2. år. Her gjaldt det kampen om, at blive klubmester dvs. den sammenlagt bedst placerede hund i AG og SP Åben. Spændingen blev først udløst til allersidst og herefter kunne Birthe Juhl Jensen med Joey kalde sig Klubmester.

I konkurrencen om at blive Årets agilityhund i BCK vandt følgende:
SP1 - Kurt Jensen med Moss, 36 point
SP2 - Maibritt F. Johansen med Coy, 20 point
SP3 - Nete Trorup med Cosy, 17 point
SPV - Susanne Prier Hansen med Bastian, 35 point
AG1 - Ulrik Appel-Græm med Billie, 30 point
AG2 - Susanne Therkilden med Penny, 25 point
AG3 - Michael Houmann med Diva, 25 point
AGV- Carina de Silva med Elliot, 31 point

September er i det hele taget den måned, hvor næsten alle de løbende konkurrencer gennem året afgøres.

Ved FUFA’s DM d. 7. september blev de nye Danmarksmestre kåret. For andet år i træk og for 3. gang blev Danmarksmesteren for store hunde Kim Gravlund Nielsen med Ready.
Der var præmier til de 8 bedst placerede og af dem var de 6 border collier: nr. 2 - Lone Serwin med Balou, nr. 4 - Michael Houmann med Diva, nr. 6 – Helle Bryde med Cocio, nr. 7 – Janne Litgov med Frida og nr. 8 – Isabel Melander med Indy.

Hele kampen om at blive Danmarksmestre blev for første gang nogensinde filmet og transmitteret i fjernsynet, dog ikke direkte, men programmet blev vist en hel del gange på DK4. Det var nu meget sjovt at se løbene på den måde, med kommentatorer og det hele. Måske kan der fremover også komme lidt agility nyheder i sporten, men det sker nok ikke lige med det samme, men der er flere og flere som får øjnene op for sportens underholdningsværdi. Heldigvis er det dog stadig en sport som løbes primært for sjov, der er ingen penge i det og man bliver under ingen omstændigheder rig af det, nærmere tvært imod. Det koster dyrt at deltage i alle stævner og man får godt nok brugt nogle tanke benzin.

Også DCH afholdt deres årlige DM. Her blev de første 4 pladser besat af vores yndlingsrace. Den nye DCH Danmarksmester blev Lone Sørensen med Makker, nr. 2 – Michael Houmann med Diva, nr. 3 – Klaus Osterhoff med Tani og nr. 4 – Søren Lassen – med Luna.

I DKK’s konkurrence om årets agilityhund blev nr. 1 - Kim Gravlund Nielsen med Ready, nr. 2 – Carina Da Silva med Eilliot og nr. 3 – Morten Hansen med Holly. Det var tredje år i træk at Kim og Ready måtte en tur i store ring.

Landsholdet var selvfølgelig også på banen ved både VM og NM. VM blev afholdt i Lievin i Frankrig i slutning af september. Det danske landshold bestod kun af border collier, nemlig Kim Gravlund Nielsen med Ready, Carina Da Silva med Elliot og Morten Hansen med Holly. Det blev ikke nogen udpræget succesfuld dansk deltagelse og det bedste resultat blev Carina Da Silva med Elliot, som med 2 fejlfrie løb endte på en 9. plads. Mellemhunde kunne dog forsvare de danske farver i det Jørgen Dreyman med sheltien Toby fik en flot bronzemedalje.

NM blev afholdt i Finland i december. Landholdet var det samme som ved VM dog udvidet med en enkelt hund, nemlig Gitte Hansen med Yankee, en Groenendael. Her gik det meget bedre og Danmark fik guld i holdkonkurrencen, både for de store hunde og for mellemhundene. Individuelt fik Kim Gravlund med Ready sølv.

Ud over de officielle konkurrencer så kåres der også nogle uofficielle vindere i årets løb. Årets uofficielle springhund er en af dem. I 2003 blev nr. 1 – Kim Gravlund Nielsen med Ready, nr. 2 - Morten Hansen med Holly og nr. 3 - Ingo Borchert med Sussi.

Sammenlagt af de åbne klasser på alle årets stævner blev årets agilityhund Kim Gravlund Nielsen med Ready, nr. 3 – Carina Da Silva med Elliot og nr. 4 – Lone Sørensen med Makker. Årets sammenlagte springhund endte med følgende resultat Kim Gravlund Nielsen med Ready blev nr. 2, Ingo Borchert med Sussi nr. 3 og Susanne Prier med Bastian nr. 4.

Et nyt privat tiltag i årets løb var en vandrepokal, skænket af Lars og Bibi Hindsgaul og Inge Daae Fagerberg. Pokalen er en vandrepokal som ovenstående tre personer suverænt bestemmer, hvem der skal have næste gang. Pokalen skal fremover videregives til to-dages stævnet i Ribe (det er nemlig et rigtigt hyggeligt stævne med spisning af helstegt gris m.m.).
Titlen på pokalen lyder: ”Årets mest lovende agility ekvipage” og modtageren af pokalen blev Børge Hersted med Ace. Børge blev fuldstændig mundlam, kunne nærmest intet sige (hvilket jo absolut ikke er hvad Børge er kendt for i agilitykredse), først et par timer efter var han i stand til at fører en nogenlunde normal samtale.

Agilityåret 2004 er allerede i gang og et nyt tiltag dette år er DKK’s konkurrence om Årets Allround Hund. Konkurrencen forløber meget som de øvrige Årets konkurrencer ved at man samler point ved årets DKK konkurrencer, men nu sammenlægges resultaterne fra både AG og SP åben. Det bliver spændende og se om ikke en border collie skulle løbe af med titlen.

Af de nyere ekvipager, som tegner til at kunne toppe i 2004 er førnævnte Børge Hersted med Ace, men også Maibritt F. Johansen med Coy og Kurt Jensen med Moss udviser stort potentiale. Men der er helt sikkert rigtig mange flere gode unge hunde på vej og 2004 kan ikke andet end blive endnu et år i border colliens tegn med så mange aktive border collier på agilitybanerne rundt omkring i hele landet.

Skrevet af Janne Litgov

Ingen kommentarer:

Send en kommentar