Interview med Eva Dinesen bragt i Border Collie News i 2005

Agilityinterview med Eva Dinesen
Eva Dinesen er en af de aktive udøvere, som deltager i stævner både i Jylland, på Fyn og Sjælland. Eva er 50 år og er udenfor agilitybanerne ansat ved Ribe Amt, hvor hun er i information/omstilling og som administrator på telefonanlægget plus tilhørende databaser og hvad der ellers vedrører telefonien. Privat er Eva gift med Hans Peter Dinesen, som er agilitydommer og medlem af DKKs agilityudvalg.

Spørgsmål til Eva:

Hvilke hunde løber du agility med (eller har løbet med tidligere)?
Vi har i øjeblikket 3 dejlige hunde, 2 border collier og 1 kelpie. Kelpien Barka er 7 år, Tippi er 4 år og så er der lille Deeta på 8 måneder. Barka løber lidt agility endnu, men han har nogle problemer med sine forben, så det bliver nok mest som senior han kommer til at løbe fremover. Han har ellers gjort det pænt, og har da også opnået at blive springchampion, og har bl.a. været med til at vinde DM for hold. Tippi min første border collie løber jeg med i klasse 3, hun er en meget fornuftig hund, som så gerne vil gøre tingene rigtigt:

Desværre var Tippi ude for et grimt uheld da hun var knap 2 år, hun var startet på sit første år som agilityhund, og vinteren ville jeg så bruge til at få hende i rigtig konkurrenceform i stedet blev det en meget stille vinter. I november måned løb vores gamle hund ind i hende nede på marken, og ramte hende så uheldigt at hun fik sit bagben slået helt ud af ledskålen, det lå fikseret inde i hendes bækken, så det var slemt, men vores dygtige dyrlæger fik benet på plads igen. Efter 9 uger i snor og delvis i bur, (godt hun var sådan en fornuftig hund) begyndte vi genoptræningen, og i dag løber hun rundt som intet var hændt. Der mangler dog et ledbånd mellem lårben og hofteskål, men efterfølgende røntgenfoto har vist at hun ikke danner gigtforandringer, så vi håber på et par aktive år endnu. Tippi er også god til lydighed og spor, så måske kan hun få nogle udfordringer der, hvis hun ikke kan fortsætte med agility.

Så er der Deeta mit lille nye håb, en rigtig sjov border collie med hovedet fuld af "fluer", hun er nok den sjoveste hvalp vi har haft til dato, der er gang i hende hele tiden, og hun meget kreativ, meget hyrdehund, meget lærenem, meget arbejdsvillig og meget legesyg, så jeg tror jeg får nogle udfordringer de næste år, det bliver spændende. Tidligere har jeg løbet med 2 kelpier Mille (1989-2003) og Asterix (1993-2004)

Hvordan og hvornår kom du i gang med agility?
Mille var med da vi startede agility i vores klub i 1991, indtil da havde vi kun trænet lydighed, Mille var A-hund i DcH-programmet. Jeg tror faktisk vi kan give Carina de Silva skylden for at vi kom i gang med agility i klubben. Vi byggede dengang på det klubhus vi har i dag, og fik samtidig større arealer at træne på. Carina så muligheden for at komme til at træne agility med Basil, som hun havde dengang, så hun fik Hans Peter overtalt til at bygge en bane.

Fra den spæde start dengang og til i dag er der sket en utrolig udvikling med agility, træningsmæssigt og konkurrencemæssigt og også for vores klub. Vi har haft og har mange gode hunde i klubben. Jeg tror også de fleste agilitykonkurrenceudøvere kender DcH-Ribe, udviklingen for klubben skyldes ikke mindst Hans Peter (min mand) han har lagt et kæmpearbejde i klubben, banerne og med at afholde konkurrencer, både i DcH og DKK regi.

Vi er begge trænere, H.P er også dommer i DcH og DKK, han sidder i DKK's agilityudvalg, plus at han er lydighedsdommer i DcH. Da jeg elsker selve hundearbejdet, har jeg holdt mig mest til det, jeg sad dog i en årrække som racerepræsentant for kelpien, og har da også lavet klubblad for en del år siden, det lavede jeg i 8 år.

Hvorfor skiftede du fra Kelpie til Border Collie?
At jeg har gjort et skift fra kelpie til border collie, skyldes nok mest at jeg gerne ville have en tæve igen efter 2 hanhunde, og da Mille min første kelpie ikke var ret stor, men alligevel over 43, og meget kompakt bygget, turde jeg ikke satse på det. At det så blev border collie skyldes selvfølgelig dens store arbejdsglæde og de talenter den har for agility og næsten alt andet hundearbejde, Jeg synes man bliver i godt humør af at se på border collien, dens bevægelser og glæden ved at løbe og være med hvor det foregår.

Hvad er dine ønsker for agilityens udvikling i Danmark og/eller verden de næste f.eks. 10 år?
Hvis jeg skal ønske noget for agilityen fremover er det at det fortsat må foregå i en positiv ånd på alle plan, at VM f.eks. må blive ved med at kunne afvikles i den atmosfære af fællesskab og glæde som præger det i dag (her tænker jeg på sportsgrene, hvor det bestemt ikke er tilfældet). At træning og konkurrence må blive ved med at foregå på hundens præmisser, at hunden ikke blot bliver et redskab. Sporten skulle gerne blive ved med at være til glæde for alle parter. Tab og vind med samme sind, er vigtigt i en sport, hvor der er en hundenegl's bredde imellem at tabe og vinde.

Skrevet af Janne Litgov

Interview med Johanna Allanach bragt i Border Collie News i 2005

Agilityinterview med Johanna Allanach

Johanna er en af dem, som har været med i dansk agility i rigtig lang tid. Johanna er udover at være deltager ved agilitystævner også jævnligt at se som agilitydommer. Derudover er Johanna også uddannet agilityinstruktør og lydighedsinstruktør. Hun deltager i udstillinger og har givet flere opvisninger i Dogdancing. I BCK regi er Johanna medlem af bladudvalget. Så alt i alt har Johanna rigtig mange jern i ilden i hundeverdenen. Johanna er 32 år gammel og arbejder udenfor agilitybanerne som Manager på McDonalds. Du kan se mere til Johanna og hendes hunde på hjemmesiden: http://bluewyle.homepage.dk

Spørgsmål til Johanna:

Hvilke hunde løber du agility med (eller har løbet med tidligere)?
Min første agility hund var "Lady", en blandingshund af "racen": Poodlington Terrier. Lady startede agility med mig da hun var 7 år gammel - i efteråret 1989. Vi trænede i en baghave i Tåstrup hos Viggo og Marcella. Min mor kørte mig til Tåstrup fra København hver søndag formiddag, sad i bilen og læste avis, og så kørte mig hjem igen 2 timer senere. Klubben flyttede derefter til København og blev til DAF København, med et areal bag Falck Huset på Frederiksberg. Jeg blev meget bidt af agility og ønskede mig en border collie. Min første border collie var "Jimmy" - DKAGCH DKSPCH SAGCH Hidden Farms Al Capone - født d. 1/11-1991. Jimmy var en dejlig, nem og arbejdsvillig hund - og konkurrerede i agility og lydighed. Jeg ønskede mig endnu en border collie, og importerede Whenway Smokey Joe " Foggy ". Foggy var helt anderledes at arbejde med - man kan vist rolig sige at på en agility bane var han ude af kontrol fra start til slut. Foggy var direkte til fare for sig selv og derfor valgte jeg ikke at bruge ham til agility mere. Mine nuværende agility hunde tæller en border collie og to sheltier. Stensedals Twist'nShout " Spooky ", en merle border collie, er en søn efter Foggy. Spooky minder meget om Foggy i temperament og arbejdsiver - men jeg havde 6 års mere trænings erfaring da jeg fik Spooky - så han har udviklet sig til en helt anden hund. Spooky løber AG 3 og SP 3. Sheltierne løber også AG3 og SP3 - den ene er champion. Jeg har desuden 3 pensionerede border collier ( Jimmy på 13 år, Foggy på 10 år, Whizz på 9 år ) og en sheltie hvalp ( One på 7 mdr.).

Lady og Jimmy på balancen

Hvordan og hvornår kom du i gang med agility?
Første gang jeg så agility var på engelsk fjernsyn i forbindelse med Olympia Hesteshow. Underholdningen bestod af "Pony Steeplechase" og AGILITY !!!! Jeg var solgt! Et par år senere var jeg til store legedag i Fælledparken i København, hvor der blandt mange andre aktiviteter var…AGILITY. Jeg spurtede hele vejen hjem og for afsted tilbage til Fælledparken sammen med Lady i snor… og en pose pølser i lommen!!!

Jimmy springer igennem hjulet - bemærk designet på hjulet!

Fortæl lidt om dine erfaringer med hunde/hundetræning/agilitytræning?
Agility træning har udviklet sig MEGET siden dengang jeg startede med Lady. Der var højre handling nærmest et " fy ord " - det er ikke længe siden jeg har fået en kopi af DM i agility 1991 - det var ganske underholdende - og viste hvor meget sporten har udviklet sig i løbet af 13-14 år. Jeg har undervist i en del år - først i DAF København og nu underviser jeg på NOAGård (Skælskør) en gang om ugen. Jeg har desuden et hvalpe " agility " hold i øjeblikket, bestående af 3 border collier og min sheltie hvalp. Vi bruger primært clicker, og træner i høj grad at hvalpene skal have et højt initiativsniveau og tilbyde adfærd fremfor at " lokke " det frem.

Fortæl lidt om dine erfaringer som dommer?
Jeg blev dommer i april 2000. Jeg blev spurgt af AG udvalget i DKK og sagde "Ja Tak" til udfordringen for at give noget tilbage til sporten. Der er mange frivillige involveret i agility: trænere, dommere stævne hjælpere osv. Det er meget vigtigt for sportens fremtid at man giver lidt tilbage - den er meget afhængig af frivillige!

Fortæl lidt om dine bedste agilityoplevelser i udlandet?
Jeg synes altid det er fedt at konkurrere i udlandet men her er lidt om mine bedste oplevelser!!!

1) I marts 1997 deltog jeg ved Malmø International i agility klasse 3 med Jimmy. Jimmy løb rigtig godt, dog var jeg sikker på at han ikke var den bedste på dagen. Ved præmie overrækkelsen blev jeg nummer 3 - men 1. plads havde ingen stamtavle, 2. plads var champion i forvejen - så agility certet gik videre til Jimmy - og han blev Svensk Agility Champion på dagen!!!

2) I juli 2000 deltog undertegnede og Lars & Birgitte Bang som de første danskere ved et agility stævne i Rugby, England.

3) Suverænt som den bedste agility oplevelse var VM sidste år i Montichiari, Italien - hvor jeg var udtaget til at løbe hold med min sheltie, Tazz. Hele oplevelsen var nærmest ubeskrivelig - fantastisk, spændende, lidt skræmmende, overvældende, fedt!!!!

Agility i Rugby 2000 - dommer Jo Rhodes

Skrevet af Janne Litgov

Interview med Erik Nielsen bragt i Border Collie News i 2005

Agilityinterview med Erik Nielsen

Erik Nielsen må jo nok betragtes som agilityens fader her i Danmark. Han var den bærende kraft bag indførelsen af sporten i Danmark. Erik er nu 71 år, men er stadig aktiv som Danmarks (DKKs) repræsentant i FCI - Federation Cynologique Internationale. De fleste agilityudøvere kender nok bedst Erik som den meget aktive arrangør af stævner i Gundsølille. I 2005 er der planlagt 4 stævner i Gundsølille. Udenfor agilityverdenen er Erik befragter.

Spørgsmål til Erik:

Fortæl lidt om agilityens historie og hvordan den kom til Danmark?
Denne dejlige hundesport er kun godt 20 år gammel. Det hele begyndte først i slutningen af 1977. John Varley, som var med til at arrangere de store årlige hundeudstillinger på Cruft, havde til opgave at udfylde visse pauser i den store ring. Den årlige hundeudstilling på Cruft er den største i Europa med op til 25.000 deltagende hunde i år.

I de foregående år havde John Varley organiseret forskellige opvisninger af diverse former for hundetræning. Han havde nu fået den ide, at det kunne være spændende med en slags ridebane-springning for hunde og han kontaktede derfor den kendte brugshunde-mand Peter Meanwell og bad om hjælp. Peter Meanwell fra Lincoln, som var kendt som en kompetent hundefører, instruktør og dommer, fandt ideen interessant, men det måtte være en betingelse, at man kunne tilrettelægge et program, som var morsomt både for deltagerne og tilskuerne, samt helt ufarligt for de deltagende hunde. Peter Meanwell gik straks igang med opgaven og fik hjælp ikke blot af sine klubkammerater i Lincoln, men også af en god ven i Yorkshire.

I begge klubber konstruerede man forhindringer og gik i gang med at træne hundene. Alle deltagerne fra begge klubber hjalp hinanden med ideer til konstruktion af forhindringerne og hvordan træningen skulle tilrettelægges.

I februar 1978 var alt klart, og et hold fra hver af de to klubber konkurrerede mod hinanden på Cruft’s hundeudstilling. Tilskuernes begejstring var så stor, at alle var enige om, at dette nye tiltag skulle leve videre. Mange steder i England gik interesserede hundefolk i gang, og allerede til Crufts 1979 var det nødvendigt at afvikle kvalifikations-konkurrencer for at finde de 3 hold, der skulle konkurrere mod hinanden.

Selvom de store kontaktforhindringer allerede eksisterede, brugte man de første par år på Crufts stort set kun højdespring, dækket, slalom og en pause-boks. Som med alt nyt, var der også her nogle “smarte” folk rundt omkring i England, der ikke kunne lade være med at overdrive springhøjde, springlængde osv.; men heldigvis indså den engelske kennel klub hurtigt nødvendigheden af at nedskrive nogle faste regler og på den måde give agility officiel status allerede i 1979.

Hollænderne var også hurtigt ude, idet de allerede i 1980 viste agility på en stor hundeudstilling i Amsterdam. Også på verdenshundeudstillingen i Dortmund i 1981 havde man agility på programmet.
Herhjemme begyndte Pudelklubben så småt i 1981 og i 1983 arrangerede Pudelklubben en agility opvisning på klubbens 35-års fødselsdagsudstilling.

Fra 1980 til 1985 var det Lis Steen Hansen og undertegnede, der stod for agility i Pudelklubben. Stævnerne i 1986 og 1987 var også sammen med Lis Steen Hansen; men i 1986 startede jeg egne AG-hold i Gl. Holte

I 1984 arrangerede Pudelklubben den første store opvisningskonkurrence, hvor ikke mindre end 17 hunde var med i forbindelse med det store ridestævne “Holte-ugen”.

Det første åbne stævne blev arrangeret af Pudelklubben i 1986 i Blovstrødhallen med deltagelse af 40 hunde fordelt på 12 forskellige racer.

Derefter gik det stærkt. Ved Pudelklubbens næste stævne den 15. marts 1987 deltog 66 hunde af 25 forskellige racer og den 22. november 1987 var der 95 hunde af 34 racer med i Blovstrødhallen.

I 1986/87 var jeg mange gange i England for at uddanne mig - og jeg bestod da også både den engelske instruktør og dommerprøve. Senere dømte jeg flere gange rundt omkring i England, samt Europa-mesterskaber i Frankrig plus mange stævner i Østrig, Schweiz, Tyskland, Sverige, Norge og Japan.

1987 var også året, hvor DKK tog agility på programmet, og hvor mange klubber over hele Danmark kom i gang. Dette var således starten på det, der senere skulle føre til både guld, sølv og bronze ved Nordiske-, Europa- og Verdens-mesterskaber for de dygtige danske agilityhunde.

Fortæl lidt om dine erfaringer med fra FCI, hvad er din rolle, hvordan fungerer det, hvordan får f.eks. Danmark sine ønsker igennem (hvis nu Danmark ville have indført et nyt krav til at hjulet skal kunne "rives" ned eller lign.)?
Jeg har været DKKs repræsentant i FCIs AG-udvalg siden 1992. Udvalget består af een repræsentant fra hvert land i FCI. Den vigtigste opgave er afholdelse af VM hvert år, samt at sørge for at FCIs AG-regler er forsvarlige.

FCIs AG-regler er altid gældende for en periode af 5 år. De nuværende regler løber indtil den 31. december 2006. Ethvert medlemsland kan fremsætte ændringsforslag, som skal være FCI i hænde senest den 30. juni 2005, hvorefter de bliver oversat til engelsk, tysk, fransk og spansk. Udvalget skal derefter se på disse forslag til møder i forbindelse med VM i Spanien i september 2005. De skal derefter viderebehandle forslagene i deres hjemlande, hvorefter den endelige afgørelse træffes ved det næste møde i februar/marts 2006. FCIs hovedbestyrelse vil derefter tage stlling til ændringsforslagene i løbet af foråret 2006 og hvis de godkendes, er de gældende fra 1.januar 2007. Hvis der er noget, som FCIs hovedbestyrelse ikke kan godkende, får udvalget tilbagemelding herom og må derefter viderebehandle sagen på deres møder i forbindelse med VM i Basel i oktober 2006 - og så skal det gå stærkt - men vi har endnu ikke vedtaget noget, som FCIs hovedbestyrelse ikke kunne godkende.

Hvad er dine ønsker for agilityens udvikling i Danmark og/eller verden de næste f.eks. 10 år?
Jeg synes, det er dejligt at se, hvordan agility breder sig over hele verden. Jeg er dog ked af de skader, der ofte sker ved dækket og håber derfor, at FCI vil godkende det nedrivelige hjul. Hvis ikke, så synes jeg faktisk, at vi hellere må tage hjulet bort.

Skrevet af: Janne Litgov