Interview med Eva Dinesen bragt i Border Collie News i 2005

Agilityinterview med Eva Dinesen
Eva Dinesen er en af de aktive udøvere, som deltager i stævner både i Jylland, på Fyn og Sjælland. Eva er 50 år og er udenfor agilitybanerne ansat ved Ribe Amt, hvor hun er i information/omstilling og som administrator på telefonanlægget plus tilhørende databaser og hvad der ellers vedrører telefonien. Privat er Eva gift med Hans Peter Dinesen, som er agilitydommer og medlem af DKKs agilityudvalg.

Spørgsmål til Eva:

Hvilke hunde løber du agility med (eller har løbet med tidligere)?
Vi har i øjeblikket 3 dejlige hunde, 2 border collier og 1 kelpie. Kelpien Barka er 7 år, Tippi er 4 år og så er der lille Deeta på 8 måneder. Barka løber lidt agility endnu, men han har nogle problemer med sine forben, så det bliver nok mest som senior han kommer til at løbe fremover. Han har ellers gjort det pænt, og har da også opnået at blive springchampion, og har bl.a. været med til at vinde DM for hold. Tippi min første border collie løber jeg med i klasse 3, hun er en meget fornuftig hund, som så gerne vil gøre tingene rigtigt:

Desværre var Tippi ude for et grimt uheld da hun var knap 2 år, hun var startet på sit første år som agilityhund, og vinteren ville jeg så bruge til at få hende i rigtig konkurrenceform i stedet blev det en meget stille vinter. I november måned løb vores gamle hund ind i hende nede på marken, og ramte hende så uheldigt at hun fik sit bagben slået helt ud af ledskålen, det lå fikseret inde i hendes bækken, så det var slemt, men vores dygtige dyrlæger fik benet på plads igen. Efter 9 uger i snor og delvis i bur, (godt hun var sådan en fornuftig hund) begyndte vi genoptræningen, og i dag løber hun rundt som intet var hændt. Der mangler dog et ledbånd mellem lårben og hofteskål, men efterfølgende røntgenfoto har vist at hun ikke danner gigtforandringer, så vi håber på et par aktive år endnu. Tippi er også god til lydighed og spor, så måske kan hun få nogle udfordringer der, hvis hun ikke kan fortsætte med agility.

Så er der Deeta mit lille nye håb, en rigtig sjov border collie med hovedet fuld af "fluer", hun er nok den sjoveste hvalp vi har haft til dato, der er gang i hende hele tiden, og hun meget kreativ, meget hyrdehund, meget lærenem, meget arbejdsvillig og meget legesyg, så jeg tror jeg får nogle udfordringer de næste år, det bliver spændende. Tidligere har jeg løbet med 2 kelpier Mille (1989-2003) og Asterix (1993-2004)

Hvordan og hvornår kom du i gang med agility?
Mille var med da vi startede agility i vores klub i 1991, indtil da havde vi kun trænet lydighed, Mille var A-hund i DcH-programmet. Jeg tror faktisk vi kan give Carina de Silva skylden for at vi kom i gang med agility i klubben. Vi byggede dengang på det klubhus vi har i dag, og fik samtidig større arealer at træne på. Carina så muligheden for at komme til at træne agility med Basil, som hun havde dengang, så hun fik Hans Peter overtalt til at bygge en bane.

Fra den spæde start dengang og til i dag er der sket en utrolig udvikling med agility, træningsmæssigt og konkurrencemæssigt og også for vores klub. Vi har haft og har mange gode hunde i klubben. Jeg tror også de fleste agilitykonkurrenceudøvere kender DcH-Ribe, udviklingen for klubben skyldes ikke mindst Hans Peter (min mand) han har lagt et kæmpearbejde i klubben, banerne og med at afholde konkurrencer, både i DcH og DKK regi.

Vi er begge trænere, H.P er også dommer i DcH og DKK, han sidder i DKK's agilityudvalg, plus at han er lydighedsdommer i DcH. Da jeg elsker selve hundearbejdet, har jeg holdt mig mest til det, jeg sad dog i en årrække som racerepræsentant for kelpien, og har da også lavet klubblad for en del år siden, det lavede jeg i 8 år.

Hvorfor skiftede du fra Kelpie til Border Collie?
At jeg har gjort et skift fra kelpie til border collie, skyldes nok mest at jeg gerne ville have en tæve igen efter 2 hanhunde, og da Mille min første kelpie ikke var ret stor, men alligevel over 43, og meget kompakt bygget, turde jeg ikke satse på det. At det så blev border collie skyldes selvfølgelig dens store arbejdsglæde og de talenter den har for agility og næsten alt andet hundearbejde, Jeg synes man bliver i godt humør af at se på border collien, dens bevægelser og glæden ved at løbe og være med hvor det foregår.

Hvad er dine ønsker for agilityens udvikling i Danmark og/eller verden de næste f.eks. 10 år?
Hvis jeg skal ønske noget for agilityen fremover er det at det fortsat må foregå i en positiv ånd på alle plan, at VM f.eks. må blive ved med at kunne afvikles i den atmosfære af fællesskab og glæde som præger det i dag (her tænker jeg på sportsgrene, hvor det bestemt ikke er tilfældet). At træning og konkurrence må blive ved med at foregå på hundens præmisser, at hunden ikke blot bliver et redskab. Sporten skulle gerne blive ved med at være til glæde for alle parter. Tab og vind med samme sind, er vigtigt i en sport, hvor der er en hundenegl's bredde imellem at tabe og vinde.

Skrevet af Janne Litgov